Stald Inger-Marienlund

Mazandra von Inger-Marienlund

Skøn, stabil og absolut henrivende ster-hoppe..

Mazandra von Inger-Marienlund er en prægtig ster hoppe. 

Hun bliver primært brugt til avl og ridning, men bliver også kørt i to-spand ind imellem, - både skovtur og finere arrangementer. Hun er en fantastisk dressur-hoppe med en stor luftig gang, og god smidighed. Hun har som de fleste "Inger-Marienlund" heste redet med i diverse shows igennem tiden, både i Frieser Midt i 2012, og har sidenhen i Frieser Nords showgruppe i 2013, 2014 og til galla-showet ved JBK Horse Shows i 2015, hvilket var en oplevelse af de helt store !! Mazandra nyder virkelig show-livet. Hun har et utroligt roligt sind, og går gerne foran, når der er noget farligt, og show-truppen skal ledes igennem "dyrskuepladsens rædsler". Og når først musikken spiller, publikum klapper, og programmet går igang, så sætter hun i show-gear, og føles bedre end nogensinde før, følger de mindste signaler fra rytteren, - og man har aldrig lyst til at forlade manegen, fordi den gode følelse bare skal fortsætte.. Hjemme er hun også en dejlig stabil dame, som nyder turene og arbejdet.. Man får altid en god tur med hende, - lige meget om det er dressur, skovtur eller for vognen.. 

Mazandra er også en ivrig køre-hest, - hun går især godt sammen med hendes faste makker/søster, Paula, men fungerer også som stabil støtte for de yngre hopper, blandt andet hendes datter, Elvira.. Mazandra har gået i 2-spand for vognen til blandt andet Elines studenter-afhentning og åbent landbrug 2013+2014+2015..

Mazandra er efter vores avlshoppe Jewaline (Jakob 302) og Brandus 345.. Hun blev kåret ster til kåring-vest 2011 med en IBOP (rideprøve) på 79.5, som hun havde fået året før hos Ingeborg Klooster i Holland..

Hun er mor til Elvira efter Jasper 366 og Wilma efter Alwin 469. Mazandra er en fantastisk mor, og hun laver skønne føl med et dejligt sind og gode gangarter.

Født; 06.05.2004

Kåring: STER, 

IBOP: 79.5 = AA 

Far; Brandus 345, stb. preferent + sport

Mor; Jewaline, stb. ster

Morfar; Jakob 302, stb. sport

Afkom;

  • Elvira von Inger-Marienlund, 2009
  • Wilma von Inger-Marienlund, 2015
  • Konrad von Inger-Marienlund, 2019
  • Vera von Inger-Marienlund, 2022

Mazandras stamtavle

Mazandra og Sara, - opvarming til Gl. Estrup dyrskue 2012, hvor vi red med i show-gruppen Black Magic

Mazandra og Konrad til kåring 2019.

Mazandra og Lærke til Åbent Landbrug 2019

Mazandra og Sara til Hjallerup Marked d. 1.juni 2014 som en del af showgruppen for Friesernord..

Mazandra/Sara med deres faste show-makkere til Hjallerup Marked 2014..

Axel, Eline og Mazandra til præmieringen til kåring vest 2011.. Mazandra står som fløjhoppe og bliver kåret ster.. Billedet er taget af Lfoto

Mazandra til Kåring Vest 2011, hvor hun blev kåret ster.. Billedet er taget af Lfoto

Mazandra og Waldemar som fint tospand til studenter-afhentning.. 2012.

Sara og Mazandra til venstre til årets juleshows d. 8 december 2013.. Elvira (Mazandras datter) til højre sammen med Eline deltog for første gang nogensinde..

Mazandra som støtte for datteren Elvira, som har sin første tur i skoven i to-spand siden tilkørslen 2 år før..

Paula og Mazandra for vognen til Åbent Landbrug hos Axel Månsson A/S d. 15/9-2013..

Mazandra og Sara til køre-ridetur med frieserhesten-midtjylland, 2012..

Nyeste kommentarer

02.01 | 20:58

Hejsa. Jeg vil rigtig gerne vide om Jonathan er salg og hvad prisen er på...

27.04 | 17:39

Hej jeg kunne godt være interesseret i Jonathan han er virkelig fin, hva ...

06.04 | 10:56

Hej hvad koster han ,uha han er flot vh hanne

02.03 | 22:44

Hej Ida, Det er han ikke, nej! Du er velkommen til at tage kontakt til os, hvi...